Medlemsbrev nr.: 9

Næste møde                       14.1.2016
Mødetid                              18.15
Mødested                           Mango
Program                             Besøg af Anders Sørensen, Ringsted Festival

  1. min : Lone J.

Gæster                               Gæster er velkomne, men giv Iben besked.
Afbud                                 Iben Lærkholm, senest d. 12. januar 2016

Referat af møde d.              5.11.2016
Program                             Virksomhedsbesøg på Tvedemose Champignon

  1. min : Anne

Vi savnede                         Charlotte, Iben, Mette P., Lone T., Lone J., Corina, Karina D og Mette H.
Gæster                              Torben Nielsen (Lisa Nielsen’s mand)
Møde procent                     57 %

Vigtige datoer                     Indbetaling af kontingent kr. 500,00 for 1. halvår 2016, skal ske senest d. 14. januar.
Reg. Nr. 2520, konto nr. 6280 985706

Så blev det igen tid til at vi skulle mødes, og denne gang var vi inviteret ned til Jens Christian og Kirsten på Tvedemose Champignon. Vi startede med at indtage sandwich krydret med lidt small-talk, hvorefter Jens Christian (JC) indviede os i emnet svampe. Det stod tidlig klar at Jens Christian er en meget engageret virksomhedsleder og producent.

Tvedemose Champignon blev startet i 1962 af JC’s forældre. Årligt produceres ca. 1. mio. ton svampe, hvoraf 350 ton er økologiske. De har 120 ansatte, hvoraf de 60 er ungarbejdere. De har produktion hele året. På Tvedemose Champignon bliver der konstant arbejdet på at skabe merværdi, såsom hvordan man kan bruge svampene på forskellige måder. I Danmark er der kun 2 producenter tilbage, og deres konkurrenter er i dag Polen samt de lettiske lande.

For 4-5 år siden oplevede de en del modgang, da COOP hellere ville købe alt andet end danske svampe. Men det er heldigvis vendt og forbrugernes indkøbsmønster bliver derfor gransket ganske nøje, hvilket har bevirket at Tvedemose i dag har op til 40 forskellige sorteringer af svampe.

JC var inde omkring emnet samvittigheds økologer, niche produktion, samt bæredygtig-hed. Han kunne også fortælle at en gennemsnits dansker indenfor en 4-årig periode, kun har 5 slags gæstemad som de serverer. 80 % af de svampe der bliver solgt, bliver brugt til hverdagsmad – og her er der 10 retter som går igen. Selve svampen er det laveste individ i fødekæden, men samtidig utrolig højt på protein. Svampe bliver brugt til fyld i meget forskellig slags mad.

De har på Tvedemose en ergoterapeut ansat 1 gang om måneden, som kommer og hjælper de ansatte hvis de har problemer med arbejdsstillinger m.m. Hver dag kl. 12.05 er alle de ansatte med til 5 min. krop og bevægelse, hvor storskærm viser øvelser. De har nu udvidet ordningen til også at indbefatte 5 min. sidst på eftermiddagen.

Derudover har de totalt forbud mod brug af mobiltelefoner, og har kun lov til at checke telefonen de sidste 5 min. af deres frokostpause, dette er medvirkende til at minimere inficering af deres produkter, da overfladen på en mobiltelefon er fuld af bakterier. Efter de har indført krop og bevægelse, samt ingen mobil er sygefraværet faldet til under  2%, hvor den før var på ca 5%. De har en styregruppe på 5 mand samt en IDÈ tavle, som giver højt personalefokus. Så alt i alt gør de på Tvedemose utrolig meget for at fastholde deres medarbejdere. JC fortalte også, at de gør meget i at deltage på messer og udstillinger for at udbrede kendskabet til nye måder at anvende svampe på.

Herefter var det tid til en meget spændende rundvisning på deres store areal. Skal prøve at genfortælle efter bedste evne. Svampe er en levende organisme, som er høj på protein. Det er desuden den eneste grøntsag som producere D-vitamin. Der findes 5 sorter og en svamp 10-dobler sin vægt på 1 døgn. Svampen kan veje fra 10-200 gr. afhængig af sorten.

Vi blev vist rundt fra start af produktionen hvor halm bliver blandet med hestemøg, det ligger så i 5-10 dage, hvor det herefter bliver blandet med hvedekerner ”inficeret” med svampespore. Det bliver så bredt ud på store kassetter. Efter 1 døgn bliver disse svampespore til frugtlegemer som så vokser sig store og bliver til hhv. hvide eller brune champignon og portobello svampe. Vi så derudover også hvordan man producerer kejserhatte, shitaki og enoki svampe.

Derefter havde Anne 3. minutter: 3 (eller 5) minutter om et gallashow, økologisk landbrug eller hver der betaler for festen – 5. november 2015 v/Anne

For øjeblikket er der en tiltagende opmærksomhed på brugen af sprøjtegifte i fødevareproduktionen. Det er ikke et øjeblik for tidligt – snarere 50-60 år for sent.
Opmærksomheden og debatten ser ud til at være mere udbredt i andre lande end i vores eget – ét af verdens mest opdyrkede.

Kan de omfattende ødelæggelser af arveanlæg, helbred, intelligens, vand, luft og jord nogensinde kompenseres? I år kom verdenssundhedsorganisationen WHO med en rapport, som uddyber kræftrisikoen ved bl.a. sprøjtegiften Roundup – verdens mest benyttede pesticid og en fast ingrediens i husdyrfoder til både kyllinger, æglæggende høns, grise, køer og opdrætsfisk, og dermed til de mennesker, som spiser dyrene og deres produkter. Meget tyder på, at det hormonforstyrrende giftstof også kan skade arveanlæggene i en krop.

Både myndighedernes og de private organisationers råd og vejledninger til folket bevæger sig behændigt udenom om emnet sprøjtegifte i fødevarerne. Officielt fordi man vurderer, at den gavnlige virkning af frugt og grønt overstiger risikoen for de medfølgende sprøjtegiftes cocktaileffekter og dermed uberegnelige påvirkninger. Men hvorfor får hver 3. dansker kræft?

Indtil for nyligt var det officielle kostråd på Fødevareministeriets hjemmeside, at gravide bør spise økologisk – altså mad uden rester af sprøjtegifte – af hensyn til børnenes udvikling. Denne passage er ikke længere at finde.
Uanset ny blæst i kontorlandskabet, nære relationer til dette lands jordbesiddere og selvcensur har vi alle – befrugtede eller ej – en umådelig værdifuld krop, det gælder om at passe bedst muligt på.

Som udgangspunkt er der rester af sprøjtegifte i konventionelle varer, altså fødevarer som ikke er økologiske. Nogle af giftresterne bliver målt og har en grænseværdi, men samspillet og resultatet af det sammensurium af forskellige giftstoffer, som oftest indgår i alle grene af fødevareproduktionen og dermed i en gennemsnitlig dansk kost, kan ingen redegøre for.

Kan vi være tjent med at spise noget, som har en ukendt sygdomsfremkaldende påvirkning? I oktober måned kørte Kræftens Bekæmpelse kampagnen ”Knæk Cancer” i samarbejde med TV2. TV2 bidrog med stærkt følelsesladede skildringer af menneskelig lidelse og afsavn samt et gallashow.

Årets store indsamling gir til 167 projekter, heraf et enkelt om fødevarer: ”Kost, kræft og helbred sætter fokus på de kommende generationer.” Det tager udgangspunkt i en stor befolkningsundersøgelse fra 1993-1997, som nu følges op med analyser af deltagernes børn og børnebørn. Og det er udmærket. Projektet har et budget på 15 millioner. De øvrige 166 projekter kan næppe karakteriseres som forskning i grundlæggende årsager til sygdommen. Ved ”Knæk Cancer” kampagnen i 2014 blev der indsamlet 156 millioner. Langt de fleste penge går således til oplysning, forskning i kræfttyper og behandling.

At knække cancer medicinsk og behandlingsmæssigt giver ligeså meget mening som at blive ved med at lappe sin cykel uden at fjerne glasskårene i indkørslen. Medmindre man er leverandør af lappegrej.

Indsamlingen er populær – også at profilere sig på. Organisationer, erhvervsdrivende, pensionskasser m.fl. støtter kampagnen.

Kræftens Bekæmpelse modtager bl.a. penge fra et grovvarefirma, der leverer foder til den konventionelle fødevareproduktion – Roundup-sprøjtet hvede og GMO-soja til svin, køer og opdrætslaks samt fra fødevareproducenter, der donerer penge for hver solgt kartoffel eller gulerod, dyrket ved hjælp af et bredt sortiment af pesticider. Økonomiske bidrag fra den giftspredende del af fødevareproduktionen med andre ord. Køb og salg af aflad, eller en tvivlsom forbindelse?

Du kan undgå en række af de bredspredte giftstoffer ved at spise varer, der er frembragt økologisk – og det understøtter præcis, hvad vi har hørt om i aften – Du kan ikke undgå de luftbårne pesticider, eller dem der findes i drikkevandsboringer. Derfor angår den konventionelle fødevareproduktion os alle – økologisk spisende eller ej. Der er brug for en folkelig afstandtagen i mangel på en officiel. Sundhedstilstanden, eller sygdomsbilledet er det retteligt, i dette land er alarmerende. Forretningskræfterne og indtjeningsgrundlaget bag er deprimerende.

Miljøgifte i alle afskygninger påvirker vores helbred, at spise en del af giftstofferne bevidst, fordi myndigheder, organisationer og fødevaresystem understøtter og anbefaler det, er absurd.
Sygdomme som kræft, diabetes, hjerne/nervelidelser, fertilitets- og udviklingsvanskeligheder m.m. har enorme menneskelige omkostninger.

Vi betaler festen

P.S. Til dem der efterspørger en kildeoversigt:
http://www.lammefjorden.dk/events/lammefjorden-stoetter-brysterne/
https://cancer.tv2.dk/content/om-kampagnen
http://www.agrokorn.dk/
https://www.cancer.dk/hjaelp-viden/fakta-om-kraeft/aarsager-til-kraeft/velbegrundet-mistanke/kost/
http://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/15287394.2014.983626
http://ing.dk/artikel/dansk-forsker-cocktaileffekt-oeger-risikoen-kraeft-markant-174547
http://www.who.int/features/qa/87/en/
http://www.iarc.fr/en/media-centre/iarcnews/pdf/MonographVolume112.pdf
http://reader.livedition.dk/danva/154/20
http://www.information.dk/telegram/547213
http://www.gylle.dk
http://videnskab.dk/krop-sundhed/87-kemikalier-gar-i-arv-fra-mor-til-barn
http://www.researchgate.net/publication/228062782_Toxic_effects_of_pesticide_mixtures_at_a_molecular_level_Their_relevance_to_human_health

Vores velkomstbog blev uddelt, og de som ikke var tilstede vil få sit eksemplar udleveret, når vi ses igen.

Til info så har Dorte Dinesen samt Lise Lindholm Normann bedt om orlov til januar 2016.
Derudover så har Corina Roig meldt sig ud.

Julemødet d. 4. december er blevet annulleret grundet for få tilmeldte, så vi ses igen d. 14. januar 2016, hvor vi får besøg af Anders Sørensen fra Ringsted Festivallen, som bl.a. vil fortælle om iværksætteri og de udfordringer de har. Jeg har vedhæftet nyt halvårsprogram for 1. halvår af 2016, opdaterede interne regler samt opdateret medlemsliste.

Fremadrettet vil programmet for vore mødeaftener være således:
18.15 – 18.30: 3. min, diskussion af 3. min samt nyt for formanden.
18.30 – 19.15: spisning
19.15 – 19.30: PAUSE
19.30 – 21.00: Aftenens gæst samt spørgerunde og afrunding.

Ved fremtidige udemøder udgår 3. minutter.

God jul og godt nytår herfra, og så ses vi i 2016 til forhåbentlig flere gode oplevelser og networking.

Med venlig hilsen

Catrine Ohmsen
Referent